Organisation

Visma-selskab får ny direktør

Visma Rating, som leverer kreditvurderinger af danske selskaber, får ny direktør den 1. oktober. Her afløses Martin Thorborg af Patrick T. Rasmussen på direktørposten. Han kommer fra en stilling som marketingchef i Visma Dinero

Visma Rating, som leverer kreditvurderinger af danske selskaber, får ny direktør den 1. oktober. Her afløses Martin Thorborg af Patrick T. Rasmussen på direktørposten. Han kommer fra en stilling som marketingchef i Visma Dinero

Direktørskiftet sker som led i et strategisk retningsskifte for Visma Rating. Hidtil har udvikling og administration hørt under regnskabsvirksomheden Visma Dinero, men med direktørskiftet splittes de to selskaber fuldstændig ad og kommer til at agere uafhængigt af hinanden.

– Visma Rating skal ud og leve sit eget liv og bevise, at det kan blive til en økonomisk bæredygtig virksomhed og ikke blot være en funktion i Visma Dinero. Vi har et godt produkt til konkurrencedygtige priser, og nu skal vi sparke dørene ind til det danske marked, og herefter skal vi kigge mod Europa, siger Patrick T. Rasmussen.

Den nye direktør er et velkendt ansigt i Visma-koncernen. Siden 2017 har han været marketingchef i regnskabsvirksomheden Visma Dinero. Før det var han digital marketingchef i børsnoteret Demant A/S og marketingchef i Unisport A/S.

Nu står der for første gang direktør på visitkortet for 33-årige Patrick T. Rasmussen.

– Med Patrick får Visma Rating en direktør, som besidder både den nødvendige iver og kreative tankegang, der skal til for at få projektet til at flyve. Vi har et unikt datagrundlag og mulighed for at levere et produkt som ingen andre i Danmark og Norden kan. Patrick har i Visma Dinero bevist både lederegenskaber og god forretningsforståelse, og det er nødvendige egenskaber, hvis vores ambitioner med Visma Rating skal blive til virkelighed, siger Lars Engbork, bestyrelsesformand for Visma Rating.

Om Visma Rating:

Visma Rating er stiftet i oktober 2019 og er et selskab, som laver kreditvurderinger af landets selskaber. Formålet med Visma Rating er at skabe større gennemsigtighed i dansk erhvervsliv og være med til at understøtte flest muligt virksomheder i at få deres betaling.

Mere information:

Patrick T. Rasmussen, adm. direktør i Visma Rating

[email protected] / tlf. +45 22 10 43 44

Lars Engbork, bestyrelsesformand i Visma Rating

[email protected] / tlf. +45 22 69 28 68

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt for Visma Danmark

+45 31 51 25 87

Drag