Gå til hovedsiden

Vi elsker iværksættere – men vil ikke starte selv

Når det handler om at anerkende iværksættere er vi de bedste i verden, og er blandt dem hvor flest overvejer at tage springet, og blive selvstændige, men vi gør det ikke – det faste job er foretrukket blandt de fleste. Nogle af elementer til det gode ry iværksættere har, medierne og iværksætter-kampagnen i uge 46 eller IVÆKSTprisen 2012

Tænd knap

Husk at afgive din stemme til IVÆKSTprisen 2012

Danskerne er de bedste i verden til at anerkende iværksættere for deres arbejde. Danske iværksættere har verdens bedste image da kun 1 ud af 100 er negative over for iværksættere, mens 83 % er positive over for iværksættere.

Men når det drejer sig om at tage springet, og blive iværksætter, er Danmark helt i bund, sammen med Slovakiet og Belgien, som indtager bundplaceringerne under Danmark.

Tallene stammer fra den seneste samlende iværksætter-rapport fra EU-Kommissionen, der vil indgå i Iværksætterindeks 2012, som udkommer under iværksætterugen i uge 46. Rapporten er bygget på besvarelser fra 26.000 personer i 36 lande, hvoraf 500 danskere er blevet spurgt.

Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen er dog stadig positiv:

”Det er utroligt positivt, at vi anerkender iværksætternes værdi for samfundet. Begivenheder som iværksætterkampagnen i uge 46 og mediernes større fokus på iværksætterne er med til at skabe denne stemning. Det er så lidt af et paradoks, at de fleste af os foretrækker livet som lønmodtager.

Paradokset deler vi med vores nordiske venner. Svenskere, finner, nordmænd, islændinge og danskere er ene i verden om i højere grad at overveje at blive iværksætter i forhold til reelt at foretrække livet som selvstændig. Vi vil populært sagt helst blive ved vores læst.

Spørgsmålet er, om vores manglende lyst er et problem. Andre tal viser, at vi trods manglende lyst faktisk starter pænt mange nye virksomheder, og helt nye tal viser, at især de unge stormer frem. Udfordringen er i højere grad at skabe flere vækstvirksomheder.”

For unge iværksættere er tendensen dog anderledes. Her skrev vi i sidste uge at antallet af unge iværksættere eksploderer. Antallet af iværksættere under 30 er mere end fordoblet fra 2008 til 2012.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Mest læste