Sustainability

Coding Pirates Visma House starter ny sæson med fuldt hus og 75 børn på venteliste

Visma slår i dag dørene op til en helt ny sæson med digitale eventyr i Coding Pirates Visma House. Lokalforeningen under Coding Pirates, der holder til i Visma House i Carlsberg Byen, har plads til 30 børn og unge, men interessen er enorm, og ventelisten tæller nu 75 børn.

Coding Pirates Visma House blev etableret i foråret af medarbejdere fra Vismas danske selskaber i samarbejde med Coding Pirates. Klubben drives af frivillige kræfter og giver børn i alderen 8-14 år mulighed for at udforske teknologi i et trygt og kreativt fællesskab.

"Vi er stolte af, hvor meget børnene fik ud af forårssæsonen. De kastede sig modigt ud i Scratch, Blender, Unity, filmproduktion og robotkodning, og samtidig så vi, hvordan de skabte nye relationer og venskaber på kryds og tværs. Det viser, at vi ikke bare lærer børnene at kode – vi giver dem et fællesskab, hvor de kan være sig selv og tør være nysgerrige," siger Anette Nørgaard, Relationship Director i Visma Dinero og kaptajn i Coding Pirates Visma House.

I efterårssæsonen kan børnene vælge mellem tre workshops:

  • Blender – 3D-design og animation
  • Micro:bit – kreativ kodning med små fysiske computere
  • Spiludvikling – både for begyndere og øvede

"At vi allerede har 75 børn på venteliste viser, hvor stort behovet er for denne type fritidstilbud. Teknologi fylder stadig mere i børns liv, og vi har et ansvar for at give dem kompetencerne til at forstå og skabe med den – ikke bare forbruge den. Vi glæder os til endnu en sæson fyldt med nysgerrighed, kreativitet og digitale eventyr," siger Anette Nørgaard.

Fakta om Coding Pirates Visma House

  • Lokalforeningen åbnede i marts 2025 og har plads til 30 børn i alderen 8-14 år
  • Børnene mødes til ugentlige klubaftener hver tirsdag fra kl. 17-19
  • Ventelisten tæller aktuelt 75 børn
  • Aktiviteterne spænder fra spiludvikling og 3D-design til kreativ kodning med micro:bits
  • Lokalforeningen drives af medarbejdere fra Vismas danske selskaber samt andre frivillige uden for Visma
  • Coding Pirates Visma House søger løbende nye frivillige kræfter til at hjælpe med at drive indsatsen
  • Læs mere på www.codingpirates.dk/visma

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt for Visma Danmark

+45 31 51 25 87