M&A

Patrick T. Rasmussen hopper i førertrøjen for Visma Creditro

Patrick T. Rasmussen tager endnu en Managing Director-rolle – foruden Visma Rating, er han nu også Managing Director for Visma Creditro, og placerer sig solidt bag roret i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Patrick T. Rasmussen tager endnu en Managing Director-rolle – foruden Visma Rating, er han nu også Managing Director for Visma Creditro, og placerer sig solidt bag roret i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Visma Creditro, der i november 2022 officielt blev en del af Visma koncernen, har fået sig en inkarneret Visma mand på holdet. Patrick T. Rasmussen tiltræder pr. 18 juli 2022 som Managing Director for virksomheden. Patrick er i forvejen i spidsen for Visma Rating, og det var de delte interesser, der netop gjorde rollen interessant.

”Jeg så en mulighed for at komme hurtigt afsted med min vision om korrekte kreditvurderinger, der måles i realtid, og ikke de ofte usikre vurderinger af virksomheder, som sker i dag,” siger Patrick T. Rasmussen, om hans første tanker om muligheden for at blive Managing Director for Visma Creditro.

”Det, der er spændende ved at få muligheden for at arbejde med Creditro, og også Rating, det er muligheden for at kunne udpege ’the bad guys’ og sørge for, at vores kunder er beskyttet mod dem.”

Ledelsesstil der forventer transparens og ejerskab

Den 34-årige Københavner kom til Visma i april 2017, sidder i dag i fire af koncernens bestyrelser. Teglstrup er tidligere Visma Dinero mand, og hans tid i Dinero, har ifølge ham selv, påvirket han ledelsesstil. Det vil kunne mærkes i den nykøbte tech-virksomhed.

”Jeg kommer til at køre det meget som i Dinero. Fokus vil være på ærlighed, transparens, lyst, iværksætteri og ejerskab – du skal køre det her, som om det er dit eget. Hvad vil du gøre, hvis det her var din egen virksomhed? Det er nok det spørgsmål, som jeg kommer til at stille mest, ” siger Teglstrup, der gerne vil være en tilgængelig leder, som har fingeren på pulsen.

”Har jeg ikke møder en hel dag, så tager jeg t-shirt på. Jeg vil ikke virke, som den her leder, som er distanceret fra mine medarbejdere. Jeg fylder gerne køleskab, samler stole og tømmer opvasker.”

Vi starter med Norden

Creditro blev stiftet i 2017, og leverer softwareløsninger til revisions-, advokat-, og finansielle virksomheder indenfor compliance, kreditvurderinger og fraud-prevention.

Deres database har i dag mere end 45 nationaliteter i rotation, og den nye Director har høje ambitioner.

”Vi skal være den ledende AML, KYC og kreditvurderingsplatform i Norden, og det er bare en start,” slutter Patrick T. Rasmussen.

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt for Visma Danmark

+45 31 51 25 87