Visma Rating – Virksomhedernes værn mod dårlige betalere

Du elsker sikkert at arbejde med netop din forretning. Du ved sikkert også, hvordan du skal drible videre med de gode idéer. Så vidt – så godt.

Men de fleste succeser står også på skuldrene af andre, og du er ofte afhængig af gode samarbejdspartnere – altså den slags, der betaler til tiden og opfører sig ordentligt.

For uden penge i kassen, kører bussen ikke. Og selv med penge i kassen skal turen gerne være sjov, ligesom du skal kunne stå inde for, hvad der berører dit brand.

Med andre ord handler det om at indgå aftaler med virksomheder, du kan stole på, og som gør rejsen lidt federe.

Derfor har regnskabsprogrammet Dinero, der blev en del af Visma i 2016, udviklet Visma Rating – en frit tilgængelig database over alle CVR-numre i Danmark med tilhørende vurderinger. 

Statistik og menneskelige meninger

Visma Rating giver dig en nøgletalsanalyse og en statistisk analyse af offentligt tilgængelige virksomhedsdata, ligesom du får serveret den pågældende virksomheds seneste årsrapport.

Det særlige er, at Visma Rating oven i hatten stiller erfaringsbaserede brugerbedømmelser fra Dinero- og e-conomic-brugere til rådighed for dig. Og med ordet ”erfaringsbaserede” mener vi, at det kun er fra brugere, der rent faktisk har haft en relation til virksomheden. Du skal trods alt kunne skabe dig et retvisende billede af, hvad du går ind til.

Brugerbedømmelserne supplerer altså den solide data, så du på den måde kan se, hvad andre levende mennesker synes om den virksomhed, du skal til at lave aftaler med. Og faktisk er der på nuværende tidspunkt allerede givet over 300.000 anmeldelser gennem Visma Rating. 

Visma Rating kan du altså blandt andet se:

  • Virksomhedsoplysninger
  • Soliditetsgrad, afkastningsgrad og likviditetsgrad
  • Positive, neutrale og negative regnskabsrelaterede kommentarer
  • Brugerbedømmelser

Som Dinero- og e-conomic-bruger får man desuden en advarsel, hvis modtageren af fakturaen er under konkurs eller tvangsopløsning.

Vi arbejder løbende på at udvikle Visma Rating. Blandt andet kommer vi i højere grad til at integrere værktøjet i Dinero og e-conomic, ligesom vi kommer til at lave personsider under Visma Rating, hvor du kan slå ejere af virksomheder op og se, hvordan deres erhvervshistorik er. Altså bliver det endnu et par funktioner, som du kan bruge, når en ny kunde eller samarbejdspartner henvender sig til dig.

For gennemsigtighed – og god stil

Visma Rating er altså udsprunget af et ønske om at forbedre forholdene for danske virksomheder og skabe en større gennemsigtighed i det danske erhvervsliv. Netop fordi vi ikke er stærkere end det svageste led.

Med Visma Rating får du større mulighed for at sikre dig mod dårlige betalere og mindske risikoen, hvis/når du giver kredit.

Udover at skabe incitament til god opførsel og klæde virksomhederne bedre på, spiller Visma Rating godt sammen med vores ønske om at skabe større tryghed for vores regnskabsbrugere og hjælpe hinanden – i sidste ende stammer de tal, brugerne propper ind i vores program, jo netop fra handel med andre.

Brugerne bidrager selv

Men hvor har vi så de bedømmelser fra – sådan mere konkret?

Alle bedømmelserne er hentet anonymt gennem regnskabsprogrammerne Dinero og E-conomic, som begge hører under Visma. Bedømmelserne kan ses på Flinkelisten; en liste med de bedst vurderede virksomheder blandt vores brugere.

Visma Rating kan altså skabe stof til eftertanke hos andre virksomheder, der står overfor at skulle tage næste skridt – og på den måde inddrages brugerne selv i kampen mod de dårlige kundeoplevelser. Det, synes vi, er smart.

Fakta

  • Visma Rating er udviklet af Dinero Regnskabsprogram – en virksomhed, der blev startet tilbage i 2012 med ønsket om at gøre regnskabslivet for iværksættere bare lidt lettere.
  • I 2016 blev Dinero opkøbt af Visma, og vi fortsætter vores forretning med ét mål for øje: At skabe fede vilkår for den danske iværksætterånd.
  • Der er indtil videre givet 300.000 bedømmelser til Visma Rating.