Gå til hovedsiden

Bliv en del af skieventyret Visma Ski Classics

I Visma Ski Classics samles alle til en storstilet skifest. Begivenheden i de fantastiske omgivelser kan ikke beskrives som noget andet end et rendyrket skieventyr. Sæsonen 2015-2016 er skudt i gang!

Visma Ski Classics
Visma Ski Classics

I Visma Ski Classics samles alle til en storstilet skifest. Begivenheden i de fantastiske omgivelser kan ikke beskrives som noget andet end et rendyrket skieventyr. Sæsonen 2015-2016 blev skudt i gang i Livigno med prolog den 5. december og klassikeren La Sgambeda dagen efter.

Dette er Visma Ski Classics 2015-2016

Visma Ski Classics er langrendssportens mesterskab. Konceptet er enkelt: Flere af de mest kendte og afholdte skiløbere samles til et årligt mesterskab for professionelle på både herre- og damesiden. I Visma Ski Classics finder vi 28 Pro Teams, der er privat sponserede hold med professionelle udøvere, som med stolthed bærer arbejdstitlen “langrendsløber”. I mine øjne er flere af verdens smukkeste skiløb på kalenderen i Visma Ski Classics. Følgende løb indgår i årets sæson:

  • 5. december 2015: Lavtempo prolog. Livigno, Italien. 15 km.
  • 6. december 2015: La Sgambeda. Livigno, Italien. 35 km.
  • 10. januar 2016: Jizerska Padesatka. Bedrichov, Tjekkiet. 50 km.
  • 23. januar 2016: La Diagonela. Engadin St. Moritz, Schweiz. 65 km.
  • 31. januar 2016: Marcialonga. Trentino, Italien. 70 km.
  • 7. februar 2016: König Ludwig Lauf. Oberammergau, Tyskland. 50 km.
  • 13. februar 2016: Toblach – Cortina. Fra Toblach til Cortina, Italien. 50 km.
  • 6. marts 2016: Vasaloppet. Fra Sälen til Mora, Sverige. 90 km.
  • 19. marts 2016: Birkebeinerrennet. Fra Rena til Lillehammer, Norge. 54 km.
  • 2. april: Årefjällsloppet. Åre, Sverige. 65 km.

Point og trøjer på 1-2-3

I årets udgave af Visma Ski Classics vil udøverne og holdene kæmpe om at vinde de enkelte skiløb – og ikke mindst de fire trøjer, der uddeles: én gul trøje til den samlede vinder af Visma Ski Classics, én grøn trøje til løberen med flest sprintpoint, én lyserød trøje til den bedste udøver under 26 år og én blå holdtrøje til det hold, der har opnået det højeste antal point i løbet af hele Visma Ski Classics-sæsonen. Vinderen modtager 200 point (både på herre- og damesiden) ved sejr i et enkelt løb. Vil du vide mere? 

Et skiminde for livet

Jeg glæder mig enormt meget til at følge langrendscirkusset i løbet af denne sæson. Det unikke ved Visma Ski Classics er, at du og jeg har mulighed for at udfordre verdens bedste langrendsløbere. Samtlige løb i Visma Ski Classics er åbne for alle. I Visma Ski Classics får udøverne i verdensmesterskabet mulighed for at prøve kræfter med de bedste langrendsløbere. Duellerne er prestigefyldte: Det er ikke længere en selvfølge, at vores traditionelle langrendsløbere er bedre end langdistanceløbere, når der skal løbes dusinvis af kilometer. Men mens de professionelle udfordrer hinanden indbyrdes og kæmper for point i Visma Ski Classics, kan du tilmelde dig de løb, du ønsker, og lægge ambitionsniveauet præcis hvor du vil. Træn målrettet og sammenlign din tid med verdens bedste langrendsløbere, eller gennemfør en underholdende søndagstur med startnummer på brystet. Uanset hvad du vælger: Deltagelse i et Visma Ski Classics-løb er et minde for livet!

Bryder grænser

Visma Ski Classics har på mange måder bidraget til udvikling og innovation inden for langrendssporten. For der er ikke noget at være i tvivl om: Udøverne i Visma Ski Classics er toptrænede atleter – både mentalt og fysisk – som virkelig bryder grænser. Tænk blot på, hvor langt udøverne skal løbe. Vasaloppet er langt. Meget langt. Det kræver specialiseret træning igennem længere tid at tackle den enorme belastning, det er at løbe de 90 kilometer fra Sälen til Mora. Den ekstreme stake-træning har utvivlsomt udviklet langrendssporten og bidraget til innovation. Selv de udøvere, der deltager i verdensmesterskaber, har tilføjet yderligere stake-træning og bliver stadig stærkere i overkroppen. Sidste år kom den schweiziske gigant Dario Cologna f.eks. på podiet i det traditionsrige Davos. Han stakede hele vejen i det, der betegnes som en kuperet kapacitetsløjpe. Mange mente, at Cologna med denne aktivitet påbegyndte en skirevolution. For langrendsløberne i Visma Ski Classics kan det nok ikke kaldes en revolution at stake 15 kilometer. Med Aukland-brødrene i spidsen er det langrendsløberne, som over tid har banet vej for en udvikling og fornyelse af den norske folkesport. Langrendsløberne har brudt grænserne og vist, at det, vi måske troede var fysisk umuligt, faktisk er aldeles muligt.

Hold godt øje med dem her

Hvem bør du følge ekstra omhyggeligt i år? På herresiden er min klare favorit Tverrelvdalens stake-monster Petter Eliassen. Med den enorme styrke, han viste sidste år, er jeg overbevist om, at det også i år vil blive vanskeligt at hamle op med den beskedne Trønder. Lige i hælene følger manden med pilotbrillerne og bronzevinder fra femmila i Oslo-VM 2011, Tord Asle Gjerdalen. Ringerikes store søn har virkelig fået gang i hjulene, efter han er overgået til langrend og Team Santander. Hold også godt øje med en ung mand ved navn Christoffer Callesen – en af de mange lovende udøvere hos Thomas Alsgaards Team Leaseplan Go. Med en stærk andenplads i sidste års La Diagonela, flere andre topplaceringer og en ungdomstrøje på samvittigheden er det ikke utænkeligt, at en hårdt satsende Callesen tager skridtet hele vejen til tops. På damesiden bliver Team Exspirits Tuva Toftdahl Staver og den schweiziske langrendsdronning Seraina Boner stærke. Den tidligere langrendsløber Toftdahl Staver har gennemgået en fin udvikling efter overgangen til langrend, og jeg er meget spændt på, hvad hun kan drive det til.

Jeg er klar til en lang og actionfyldt Visma Ski Classics-sæson. Nu håber jeg, at du også er det! Måske ses vi ude på arenaerne i den kommende sæson?

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.