Gå til hovedsiden

Byd robotterne velkommen – de er kommet for at blive

Robotics, også kendt som RPA (Robotics Process Automation), er lige nu et af tidens mest populære buzzwords inden for IT-verdenen. Og det ser ikke ud til blot at være en døgnflue, tværtimod. Men hvad betyder robotics for organisationen – for ikke at tale om, hvad betyder det for medarbejderne? Bliver robotterne vores nye kollegaer, eller kommer de i stedet og overtager vores arbejde?

Ja, robotics kan virke som en stor mundfuld, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Denne artikel vil forsøge at gøre det store buzzword til en forståelig størrelse ved at relatere det til hverdagen i nutidens organisationer.

Anders Andersen og Morten Nørgaard Larsen, som er henholdsvis HR-direktør og Head of Product Development i Visma Enterprise, vil give to vigtige vinkler på robotics: forståelsen for teknologiens muligheder og forståelsen for teknologiens betydning for organisationens medarbejdere.

Lad os først lige få styr på, hvad robotics er

Inden for IT-verdenen har man længe arbejdet med at automatisere virksomheders forretningsprocesser – det har man faktisk gjort i mere end 50 år. At skabe disse automatiseringsprocesser kræver ofte, at man bygger IT-systemer op fra bunden.

“Robotics handler også om automatisering – men det skiller sig ud ved, at det er noget, som man bygger på toppen af eksisterende løsninger”, uddyber Morten Nørgaard Larsen. Anders Andersen tilføjer, “Robotics kan ses som noget, man kan bruge til at klare nogle af alle de administrative og trivielle opgaver, som i dag varetages manuelt af medarbejdere”.

Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi kun befinder os i starten af robotics-bølgen, når det teknologimæssigt ikke er noget nyt. Morten Nørgaard Larsen forklarer, at det har noget at gøre med, at det er blevet mere tydeligt, hvor stor en forretningsmæssig værdi, der er i det. Det kan skyldes, at mange virksomheder kun får flere og flere IT-løsninger, og at det nu er ved at være tid til at få dem til at hænge sammen.

Anders Andersen peger på, at det også kan skyldes, at robotics har krævet en vis modning, før det har fået folk til at indse, at det faktisk ikke gør så ondt at kaste sig ud i.

robotics som supplerende it løsning

Robotter er hurtige, effektive og kører i døgndrift – uden behov for kaffepauser

Morten Nørgaard Larsen forklarer, at virksomheder vil kunne arbejde hurtigere, billigere og mere sikkert, hvis en robot sættes til at klare noget af det administrative arbejde. “Jeg tror, det er en trend, man gerne vil hen mod. Der er bare rigtig mange administrative opgaver i de fleste virksomheder, som man egentlig helst var foruden – særlig hvis de ikke har noget med virksomhedens kernefokus at gøre”, uddyber han.

Anders Andersen supplerer “Ja, og så begår robotterne ikke fejl, de kan køre i døgndrift, de skal ikke have ferie, kaffe- eller frokostpauser. De kører bare.”

Morten Nørgaard Larsen, Head of Product Development i Visma Enterprise

At indkøbe robotics løsninger kræver ikke nogen store IT-kompetencer- “Det kan ses lidt som at købe en serviceydelse – det bliver sat op ret hurtigt”, forklarer Morten Nørgaard Larsen.

I forhold til de fordomme, der kan være blandt medarbejdere om robotics, fremhæver Anders Andersen, at intern forandringskommunikation er vigtigt. “Det skal medvirke til, at medarbejderne ikke ser indførelsen af robotics som en trussel, men i stedet som et signal om, at man har de menneskelige ressourcer, man skal bruge – og at man måske ønsker at frigøre nogle af deres ressourcer til andre opgaver”.

Anders Andersen, HR-direktør i Visma Enterprise

Udover de forretningsmæssige fordele i robotics, fremhæver Anders Andersen, at robotterne også bringer fordele med sig for organisationens medarbejdere. “Med hjælp fra robotics vil medarbejdere i stedet kunne bruge deres ressourcer på opgaver, som kræver særlige kompetencer, og som giver større tilfredsstillelse for medarbejderne at løse.“ Og som HR direktør, kan han også se fordele i robotics for selve HR-funktionen. “Der er bare mange administrative opgaver i HR – og vi vil egentlig hellere ud og spare med forretningen, give medarbejderne støtte og rådgivning – og på den måde medvirke til at skubbe forretningen i den rigtige retning. Denne udvikling, tænker jeg, kan gøre vores hverdag sjovere”, fortæller Anders Andersen.

Hertil nævner han også, at der selvfølgelig vil være nogle medarbejdere, der godt kan lide det administrative arbejde med mange gentagelser, og at det ikke er alt arbejde, der behøver at blive automatiseret. En delvis automatisering af det administrative arbejde vil om ikke andet kunne give en mere varierende hverdag for medarbejderne.

Ifølge Anders Andersen og Morten Nørgaard Larsen er fordelene ved robotics altså mange – men når det kommer til spørgsmålet om bagsiderne ved robotics, bliver svarene en del kortere. “Jeg har svært ved at se nogle ulemper ved robotics”, fortæller Moren Nørgaard Larsen. “Det er jeg helt enig med dig i”, svarer Anders Andersen. Mennesker gør ofte modstand mod forandring – og robotics kan måske virke særlig skræmmende, fordi det for mange er en kompleks størrelse. Ordet “robot” kan godt skabe associationer til en omvandrende maskine med ben og arme, som siger mekaniske bip lyde – sådan lidt ligesom R2-D2 fra Star Wars. Men robotics er for det meste “usynlige” IT-løsninger, som vi ikke kommer til at sidde til bords med i frokostpausen.

Anders Andersen forklarer, at han har stødt på fordomme om, at robotterne kommer og overtager vores arbejde. “Men det er jo ikke nødvendigvis dét, der er meningen”, fortæller han. “Meningen er mere, at få robotterne til at klare trivielle opgaver, som medarbejdere måske ikke engang gider at udføre, fordi de er for kedelige eller tager for langt tid”. Hertil tilføjer han, at hvis man er bange for, at robotter vil overtage alt vores arbejde – så skal man huske på, at vi aldrig har arbejdet så meget, som vi gør i dag. Og det er på trods af den digitale virkelighed, vi befinder os i.

Der er to overordnede måder at arbejde med robotics på:

1.Ved at bygge egne robotics løsninger

2. At gå til et softwarehus og få hjælp til at starte arbejdet med robotterne

Og det er særlig den sidste, der er interessant for mange virksomheder. “Det er ikke relevant selv at bygge robotics løsninger, hvis det ikke er virksomhedens kerneforretning. For disse virksomheder er det i langt højere grad relevant at gå til et softwarehus og få hjælp til at igangsætte arbejdet med robotics”, forklarer Morten Nørgaard Larsen.

Hvad kræver arbejdet med robotics?

At købe robotics løsninger ind kræver ikke nogen store IT-kompetencer- “Det kan ses lidt som at købe en serviceydelse – det bliver sat op ret hurtigt”, forklarer Morten Nørgaard Larsen. I forhold til de fordomme, der kan være blandt medarbejdere om robotics, fremhæver Anders Andersen, at intern forandringskommunikation er vigtigt. “Det skal medvirke til, at medarbejderne ikke ser indførelsen af robotics som en trussel, men i stedet som et signal om, at man har de menneskelige ressourcer, man skal bruge – og at man måske ønsker at frigøre nogle af deres ressourcer til andre opgaver”.

Gode råd til virksomheder, der vil arbejde med robotics

Anders:

“Sænk barriererne og vær åben over for det. Det tager tid at modne en virksomhed til noget nyt. Husk forandringskommunikationen til medarbejderne”.

Morten:

“Har I råd til at lade være? – Hvis ikke, så se at kom i gang. Robotics vil under alle omstændigheder komme –  og på flere og flere løsninger. Og hvis man som virksomhed ikke har fokus på at effektivisere de administrative processer, mener jeg, at man hurtig vil støde på udfordringer inden for nærmeste fremtid.”

 

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.