IoT: Internet of Things – er det svært? Nej, det er for alle

IoT - Internet of Things er for alle

IoT er endnu et af tidens hotte ord, men hvad er det, hvornår bruger man det, hvad kræver det – og er det noget for dig? Få svar på det hele her.

Tingenes internet eller Internet of Things (IoT) er et begreb, som har nydt megen opmærksomhed gennem de seneste år, og det er svært ikke at falde over begrebet, når man læser eller hører om andre begreber som AI og Machine Learning. Som med andre begreber er IoT et af vor tids buzz-words, og det benyttes i flæng, uden at nogen tager sig friheden til at beskrive, hvad begrebet egentlig dækker over, og hvorfor det er vigtigt. Det vil jeg derfor forsøge at råde bord på gennem dette kort og forhåbentlig let forståelige indlæg.

Hvad er IoT egentlig?

IoT er i bund og grund et simpelt begreb, men det betyder ikke, at definitionen er klar. Ofte bliver definitionen af IoT meget teknisk og derfor besværlig at forstå. Tag f.eks. Wikipedias danske definition:

” … det engelske Internet of Things refererer til unikt identificerbare objekter og deres virtuelle repræsentationer i en internetlignende struktur. ”

Teknisk svær definition (fra Wikipedia)

De fleste, som læser en sådan definition, vil sikkert tænke: ”Hvad betyder det så?”, men begrebet kan faktisk forklares på en langt mere simpel måde:

IoT refererer til, at vi tager alle fysiske ting og steder og forbinder disse til internettet.

Når noget er forbundet til internettet, betyder det, at det kan sende eller modtage information til og fra andre ting og enheder, som er forbundet til internettet. Ligesom du kan skabe forbindelse til en virtuel (ikke fysisk) hjemmeside via internettet, gør IoT dig i stand til at skabe forbindelse til fysiske objekter. Det betyder, at vi i dag kan monitorere og interagere med sensorer og genstande et hvilken som helst sted på kloden, så længe det er forbundet til internettet. Det er dog værd at holde for øje, at selvom begrebet i sig selv er simpelt, er implementeringen og brugen af IoT langt fra dette.

Hvornår kan man bruge IoT?

IoT kan benyttes, så snart der er en eller flere fysiske genstande eller steder, som vi ønsker at indsamle data om. Nogle ting genererer i sig selv information (eksempelvis telefoner, kameraer etc.), mens andre ting og steder kræver, at man opsætter sensorer eller andre enheder, som kan opfange og sende information (eksempelvis antallet af mennesker som går ind i en butik, information om vejret etc.). Vi har i dag teknologisk hardware, som gør det muligt at forbinde stort set hele den fysiske verden til internettet, så det er ”bare” at beslutte sig for, hvad du ønsker at interagere med.

Hvad kræver IoT?

Helt simplificeret kan man sige, at IoT kræver to dele/enheder: én enhed som indsamler eller reagerer på information/data, og én enhed som sender eller modtager information mellem enheden og internettet (disse kan være indbygget i den samme fysiske enhed eks. din telefon). Når det er sagt, så er der et utal af muligheder for, hvordan man i praksis kan sætte et system som dette op. For det først skal man have styr på, hvilken fysisk ting eller sted man vil koble på internettet og hvorfor. Er der tale om et sikkerhedskamera, som skal bruges til at overvåge et lager, eller ønsker man at monitorere og styre temperaturen i et kontormiljø, så kræver det vidt forskellige enheder. Når man har styr på den enhed, som indsamler data, skal man beslutte sig for, hvordan den skal forbindes til internettet. Groft sagt kræver denne forbindelse, at man foretager et trade-off mellem pris, strømforbrug, forbindelsesafstand (hvor langt skal enheden sende data i fysisk afstand) og båndbredde (hvor store mængder af data kan der sendes eller modtages). Mange overvejelser spiller ind, når man skal foretage dette valg, og mængden af mulige konfigurationer er enorm. Det er derfor vigtigt, at man laver en grundig foranalyse af sine behov, for at man kan beslutte sig for, hvordan man skal sætte sit IoT projekt op.

Hvordan kan IoT skabe værdi for dig og din organisation?

Mulighederne indenfor IoT er mange, og IoT kan eksempelvis anvendes til:

  • Condition monitoring – overvåg hvordan maskiner og komponenter performer og få et realtidsindblik i, om alt ser ud, som det skal.
  • Geo-location – følg hvor dit udstyr eller dine varer befinder sig.
  • Lagerstyrring – en-til-en kontrol med hvad du har på lager uden, at det afhænger af, om der manuelt er blevet foretaget nedskrivninger.
  • Predictive maintenance – forudse om en dyr enhed i dit produktionsapparat vil gå i stykker indenfor den kommende periode, så du proaktivt kan udskifte eller reparere denne.
  • Videoovervågning – Tyveriovervågning eller monitorering af antal besøgende kan på hver sin måde bidrage til værdiskabelsen.

Der findes et utal af anvendelsesmuligheder for IoT, og da langt de fleste virksomheder og organisationer stadig har en eller anden form for forbindelse til den fysiske verden, vil det være væsentligt for de fleste at overveje, hvorvidt IoT kan være værdifuldt. Har din organisation enheder, det kunne være værd at interagere med (eksempelvis fysiske lagre, styring af døre og vinduer etc.), eller er der ting og steder, det er vigtigt at overvåge (eksempelvis el-nettet, sikkerhedskamera etc.). Det kunne være spørgsmål, som du kan stille dig selv. Mulighederne er mange, og hvis du har brug for hjælp eller sparring, kan du kontakte Kapacity.

En verden af begreber

Nedenfor har jeg listet en række korte definitioner på begreber, du uundgåeligt støder på i relation til IoT. Listen er ikke udtømmende, men giver et overblik over de oftest anvendte begreber inden for IoT:

  • AI: Artificial Intelligence eller kunstig intelligens handler om at få computere og software til at efterligne den menneskelige intelligens. Læs eksempelvis vores e-bog om AI for at blive klogere på dette begreb.
  • Bandwidth (båndbredde): størrelsen/mængde af data der kan sendes gennem en given forbindelsestype (opkobling til internettet)
  • Connectivity: forbindelse til internettet kan foregå gennem et utal af kanaler (Bluetooth, WIFI, mobilnettet, LPWAN, satellit etc.), som alle har fordele og ulemper. Connectivity refererer til disse forbindelsestyper og deres karakteristika.
  • Cloud: dækker over alt der ikke foregår på dit fysiske hardware. Eksempler på cloud er dropbox og Azure.
  • Edge: kan ses i forhold til lokal eller cloud og referer til, at dataprocessering og -analyse foregår tæt på den enhed, som skal bruge informationen. Dette sker ofte for at undgå forsinkelser forårsaget af, at data skal sendes og modtages. Et eksempel på Edge er selvkørende biler, hvor det er vigtigt, at reaktionen på input fra systemerne sker så hurtigt som muligt. I stedet for at sende data til skyen eller til en lokal server for at blive processeret, foregår processeringen i bilens system.
  • Gateway: er en form for central forbindelse til internettet som kan benyttes til at løse nogle connectivity problematikker forbundet med eksempelvis behovet for at spare på strøm i de enkelte IoT-enheder.
  • Lokal: dækker over alt der foregår på dit fysiske hardware. Eksempelvis din lokale computer eller en fysisk server i kælderen.
  • LPWAN: Low-Power Wide-Area Networks er en klasse af forbindelsestyper, som er lavet til at bruge meget lidt strøm, men samtidig kan sende data over store afstande. Der ligger dog en begrænsning i båndbredde for denne forbindelsestype.
  • Machine Learning (ML): en stor samling af algoritmer og statistiske modeller, som er designede til at finde mønstre i store mængder af data.

Vil du læse mere om IoT?

Vores datterselskab Kapacity har masser af indhold om IoT, Machine Learning, kunstig intelligens, Predictive Analytics osv.

Hvis du er sulten efter mere information, kan du få stillet lysten i disse indlæg:

Rigtig god fornøjelse!