Gå til hovedsiden

IoT: Internet of Things – er det svært? Nej, det er for alle

IoT er endnu et af tidens hotte ord, men hvad er det, hvornår bruger man det, hvad kræver det – og er det noget for dig? Få svar på det hele her.

IoT - Internet of Things er for alle

Tingenes internet eller Internet of Things (IoT) er et begreb, som har nydt megen opmærksomhed gennem de seneste år, og det er svært ikke at falde over begrebet, når man læser eller hører om andre begreber som AI og Machine Learning. Som med andre begreber er IoT et af vor tids buzz-words, og det benyttes i flæng, uden at nogen tager sig friheden til at beskrive, hvad begrebet egentlig dækker over, og hvorfor det er vigtigt. Det vil jeg derfor forsøge at råde bord på gennem dette kort og forhåbentlig let forståelige indlæg.

Hvad er IoT egentlig?

IoT er i bund og grund et simpelt begreb, men det betyder ikke, at definitionen er klar. Ofte bliver definitionen af IoT meget teknisk og derfor besværlig at forstå. Tag f.eks. Wikipedias danske definition:

” … det engelske Internet of Things refererer til unikt identificerbare objekter og deres virtuelle repræsentationer i en internetlignende struktur. ”

Teknisk svær definition (fra Wikipedia)

De fleste, som læser en sådan definition, vil sikkert tænke: ”Hvad betyder det så?”, men begrebet kan faktisk forklares på en langt mere simpel måde:

Når noget er forbundet til internettet, betyder det, at det kan sende eller modtage information til og fra andre ting og enheder, som er forbundet til internettet. Ligesom du kan skabe forbindelse til en virtuel (ikke fysisk) hjemmeside via internettet, gør IoT dig i stand til at skabe forbindelse til fysiske objekter. Det betyder, at vi i dag kan monitorere og interagere med sensorer og genstande et hvilken som helst sted på kloden, så længe det er forbundet til internettet. Det er dog værd at holde for øje, at selvom begrebet i sig selv er simpelt, er implementeringen og brugen af IoT langt fra dette.

IoT kan benyttes, så snart der er en eller flere fysiske genstande eller steder, som vi ønsker at indsamle data om. Nogle ting genererer i sig selv information (eksempelvis telefoner, kameraer etc.), mens andre ting og steder kræver, at man opsætter sensorer eller andre enheder, som kan opfange og sende information (eksempelvis antallet af mennesker som går ind i en butik, information om vejret etc.). Vi har i dag teknologisk hardware, som gør det muligt at forbinde stort set hele den fysiske verden til internettet, så det er ”bare” at beslutte sig for, hvad du ønsker at interagere med.

Helt simplificeret kan man sige, at IoT kræver to dele/enheder: én enhed som indsamler eller reagerer på information/data, og én enhed som sender eller modtager information mellem enheden og internettet (disse kan være indbygget i den samme fysiske enhed eks. din telefon). Når det er sagt, så er der et utal af muligheder for, hvordan man i praksis kan sætte et system som dette op. For det først skal man have styr på, hvilken fysisk ting eller sted man vil koble på internettet og hvorfor. Er der tale om et sikkerhedskamera, som skal bruges til at overvåge et lager, eller ønsker man at monitorere og styre temperaturen i et kontormiljø, så kræver det vidt forskellige enheder. Når man har styr på den enhed, som indsamler data, skal man beslutte sig for, hvordan den skal forbindes til internettet. Groft sagt kræver denne forbindelse, at man foretager et trade-off mellem pris, strømforbrug, forbindelsesafstand (hvor langt skal enheden sende data i fysisk afstand) og båndbredde (hvor store mængder af data kan der sendes eller modtages). Mange overvejelser spiller ind, når man skal foretage dette valg, og mængden af mulige konfigurationer er enorm. Det er derfor vigtigt, at man laver en grundig foranalyse af sine behov, for at man kan beslutte sig for, hvordan man skal sætte sit IoT projekt op.

Mulighederne indenfor IoT er mange, og IoT kan eksempelvis anvendes til:

Der findes et utal af anvendelsesmuligheder for IoT, og da langt de fleste virksomheder og organisationer stadig har en eller anden form for forbindelse til den fysiske verden, vil det være væsentligt for de fleste at overveje, hvorvidt IoT kan være værdifuldt. Har din organisation enheder, det kunne være værd at interagere med (eksempelvis fysiske lagre, styring af døre og vinduer etc.), eller er der ting og steder, det er vigtigt at overvåge (eksempelvis el-nettet, sikkerhedskamera etc.). Det kunne være spørgsmål, som du kan stille dig selv. Mulighederne er mange, og hvis du har brug for hjælp eller sparring, kan du kontakte Kapacity.

Nedenfor har jeg listet en række korte definitioner på begreber, du uundgåeligt støder på i relation til IoT. Listen er ikke udtømmende, men giver et overblik over de oftest anvendte begreber inden for IoT:

Vores datterselskab Kapacity har masser af indhold om IoT, Machine Learning, kunstig intelligens, Predictive Analytics osv.

Hvis du er sulten efter mere information, kan du få stillet lysten i disse indlæg:

Rigtig god fornøjelse!

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.