Gå til hovedsiden

Vi byder velkommen til Dinero

At vi byder Dinero indenfor i familien er helt i tråd med vores strategi om at levere de bedste økonomisystemer og forretningsløsninger til alle små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Som i kan læse i vores pressemeddelelse fra i går, så har Visma købt det online regnskabsprogram Dinero, der har serieiværksætteren Martin Thorborg ved roret. Dette er en stor begivenhed både for Martin Thorborg og resten af Dinero-teamet, men også for os i Visma.

Dinero har gjort det utroligt enkelt for de mindste selskaber at håndtere deres bogholderi, og netop dét gør at Dinero passer perfekt ind i Vismas vision om at levere produkter og tjenester, der hjælper virksomheder med at være mere effektive. Hvor eksempelvis Danmarks mest benyttede regnskabsprogram, det Visma-ejede e-conomic, er designet til at gøre livet lettere for små og mellemstore virksomheder og deres bogholdere og revisorer, så er Dinero designet til at være det bedste regnskabsprogram til de mindste og nystartede virksomheder og er derfor hurtigt blevet deres foretrukne valg.

Med Dinero, som en del af Visma, vil vi dermed kunne tilbyde de bedste løsninger til de allermindste virksomheder og iværksættere og hele vejen op til mellemstore virksomheder.

Martin Thorborg fortsætter som direktør

For de mange virksomheder som i dag bruger Dinero, kommer opkøbet ikke til at betyde ændringer. Martin Thorborg fortsætter som administrerende direktør og vil lede og udvikle Dinero i den samme ånd som hidtil. Det betyder at Dinero fortsætter som en selvstændig enhed i Visma-organisationen.

Det betyder også at det er de samme supportere og udviklere der kommer til at sidde på den anden side af Dinero, og de medarbejdere vil også fortsætte med at drive virksomheden fra nuværende placering på Rådhuspladsen.

Læs servicebeskeden fra Dinero her >> 

Tæt samarbejde med resten af Visma

Dinero bringer en masse viden og gode ideer med til Visma. Og selvom købet af Dinero ikke har nogen direkte betydning for Vismas eksisterende produkter, så vil vores teams selvfølgelig arbejde tæt sammen om at skabe ny innovation og løsninger, der kommer til at glæde alle Vismas kunder og samarbejdspartnere.

Mads Rebsdorf, Direktør i Visma Software

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.