Gå til hovedsiden

4 vigtige underskrifter – og en nem måde at få dem på

En aftale er en aftale, og uanset om den er mundtlig eller skriftlig er den i princippet lige bindende. Men der kan altid opstå tvivl – både i store og små aftaler.

Toned signature

Sker det i en mundtlig aftale, kan det være svært at bevise, hvad der blev sagt i telefonen for en uge siden og dermed nå til enighed. Det kan i sidste ende resultere i nogle ret uheldige diskussioner med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Er der omvendt lavet en skriftlig aftale, står det sort på hvidt, hvad aftalen indeholder. Det fjerner ikke risikoen for tvivlspørgsmål, men det kan reducere den markant. Hvis aftalen også bliver underskrevet, er det et tydeligt bevis på, at begge parter har accepteret aftalen.

I en travl hverdag er det bare ikke altid, man når at få lavet og underskrevet en skriftlig aftale. Især ikke ved de mindre aftaler, fordi besværet med at skrive og sende kontrakten frem og tilbage ikke altid står mål med aftalens indhold.

I dette blogindlæg får du en liste med fire vigtige dokumenter, du skal sørge for at få en underskrift på – enten med kuglepen eller digitalt med for eksempel Visma Addo digital underskrift.

Her skal du sørge for at få en underskrift

  1. Tilbud til kunderne
  2. Leverandør- og samarbejdsaftaler
  3. Revisionspapirer
  4. Ansættelseskontrakter

På nogle er underskriften et krav, mens det på andre blot er en god ide.

1) Tilbud til kunderne

En klar skriftlig aftale minimerer risikoen for misforståelser. Arbejdsopgaverne er klart defineret. Og I er blevet enige om en pris. Tilsammen giver det de bedste forudsætninger for, at både du og kunden bliver tilfreds.

Skulle der alligevel opstå tvivl om aftalen, står du rigtig stærkt, hvis kunden har underskrevet tilbuddet. Det er dit klokkeklare bevis for, at kunden har accepteret de opgaver og den pris, der står i tilbuddet. Det er svært at argumentere imod.

2) Leverandør- og samarbejdsaftaler

De samme fordele ved et underskrevet tilbud gælder også, når det er din virksomhed, der er kunden. Der er enighed om, hvad der skal leveres og til hvilken pris.

I aftalen bør der også stå, hvad der sker, hvis ikke leverancen overholdes. Får du en kompensation? Bliver varerne sendt med ekspresbud? Eller noget helt tredje? Både af hensyn til din virksomheds økonomi, men også for at sikre din virksomhed mod et dårligt ry pga. en uheldig underleverandør.

3) Revisionspapirer

En tilbagevendende administrativ opgave er årsregnskabet og ledelsespåtegningen, der følger med. Årsregnskabet skal underskrives af revisoren og ledelsespåtegningen skal underskrives af ledelsen. Her er underskrifterne ganske enkelt et krav, og de skal sættes hvert år.

4) Ansættelseskontrakter

Teknisk set behøver en ansættelseskontrakt ikke en underskrift for at være gyldig. Det er dog efterhånden blevet normen, at arbejdsgiver og arbejdstager begge underskriver medarbejderens ansættelseskontrakt.

Ved helt korte ansættelser, freelance- eller konsulentaftaler er der ikke nødvendigvis krav om en ansættelseskontrakt, men det kan stadig være en rigtig god ide. Det er et tydeligt bevis på, at begge parter har accepteret de arbejdsopgaver, der skal løses, og ikke mindst under hvilke forhold.

Det var fire vigtige dokumenter, som alle virksomheder bør få underskrevet – både for sin egen, kundernes og samarbejdspartnernes skyld. Alt efter din virksomheds produkter, branche og størrelse er der sikkert flere vigtige dokumenter, du også skal huske at få en underskrift på.

Det kan både klares med den klassiske pen og papir, eller du kan prøve Visma Addo, der nemt og hurtigt sikrer en digital underskrift. Vi giver de 10 første underskrifter gratis, så du selv kan teste om det er noget for dig.

Prøv Visma Addo – helt gratis

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.