Gå til hovedsiden

Gevinsten af virksomhedskultur

I maj fløj vi næsten 1000 medarbejdere til Madrid. Hvorfor? For at styrke vores følelse af formål, øge professionalismen, viden og teamånd blandt vores medarbejdere, styrke identiteten af vores division og gøre os bedre sammen. En investering i vores kultur.

Dette blogindlæg er oversat fra engelsk og oprindeligt udgivet på Visma Corporate Blog

Jeg publicerede for nylig et blogindlæg om, hvorfor kultur er en konkurrencemæssig fordel i nutidens erhvervsliv.

Vi kalder det en investering, men ROI (investeringsafkast) er mere kompliceret at måle, når man investerer i kultur, end noget andet. For mange er kultur noget, som ikke kan ses eller måles; i stedet er det noget, som kun kan opleves. Her kommer nogle af mine tanker.

Virkningen på kundeoplevelsen

Jeg havde min første tur med et billigt og meget omstridt flyselskab for et par uger siden. Mit fly var forsinket, og da jeg omsider kom ombord var flyet iskoldt.  Der var ikke særligt meget plads, hverken til mig eller mine ting, og sædet havde ingen affjedring, så min ryg begyndte at gøre ondt efter 20 minutter. Ingen hilste på mig og ingen smilte, da de tilbød mig mad og drikke. Faktisk diskuterede flypersonalet indbyrdes, mens de skubbede vognen. Det gjorde mig ked af det, fordi jeg vidste, at disse medarbejdere sandsynligvis ikke har de samme rettigheder eller arbejdsvilkår, som mange af os tager for givet. Det er ikke underligt, at det kommer til udtryk i deres adfærd.

Mens jeg reflekterede over min oplevelse, huskede jeg et casestudie, som jeg lavede under min uddannelse. Casestudiet omhandlede kulturen og resultaterne af Southwest Airlines i USA et flyselskab kendt for deres unikke kultur og sunde resultater. Deres formel til succes er et stærkt kontinuerligt fokus på værdier og kultur, der er knyttet til deres vision “At blive verdens mest elskede, mest benyttede og mest rentable flyselskab.” Flyselskabets medarbejdere definerer sig ved tre værdier: “at have en kriger-ånd, en tjeners hjerte og en sjov-kærlig holdning.”

Alle nye ansættelser i flyselskabet vurderes mod disse værdier. Virksomhedskulturen er en så integreret del af værdierne, at alle medarbejdere er fuldt indforstået med dem efter ansættelse. Southwest Airlines har et omfattende medarbejdergodkendelsesprogram. De investerer stærkt i medarbejderengagement og tilbyder platforme, hvor medarbejdere og ledelse kan mødes, socialisere og fejre. Virksomheden modtager 43.000 anbefalinger om året, både inden for og uden for virksomheden. “Basalt set er der ingen grund til at overvåge vores værdier, da det er dem der motiverer os,” siger Ginger Hardage, kommunikationschef hos Southwest.  

Mennesker er meget følsomme over for andre menneskers adfærd. Vi opsøger og får energi af adfærd, der påvirker os positivt. Medarbejderne hos Southwest Airlines skaber en følelse af glæde, der påvirker værdien for deres kunder væsentligt. Kunderne føler sig set, værdsat, trygge og tilfredse. Denne oplevelse får dem til at komme tilbage efter mere, og øger også deres vilje til at betale mere for produktet, selvom Southwest betragtes som et lavpris-firma.

Virksomhedskultur i Visma
Madrid Conference 2018

INVESTERING I KULTUR: Ellen Marie og CIO Finn Uldum på scenen i Madrid, hvor de fløj omtrent 1000 medarbejdere til i maj.

Stærk kultur hjælper med at tiltrække top-talenter

Hvis du bekymrer dig om dine medarbejdere, er chancerne større for, at dine medarbejdere vil bekymre sig om dine kunder. Ekstra omsorg for dine kunder kan favorisere dit forretningsomdømme, hjælpe med at tiltrække nye kunder og i sidste ende påvirke dine indtægter. En stærk virksomhedskultur med engagerede medarbejdere skaber et ry, der styrker dit brand på et udfordrende rekrutteringsmarked; glade medarbejdere vil være fortaler for dit brand.

Kun din kultur kan tiltrække top-talentet, som du skal bruge for at blive succesfuld i fremtiden. Top-talenter er ikke nødsaget til arbejde i en middelmådig virksomhedskultur.  Dette faktum bliver mere og mere vigtigt, da den erhvervsaktive befolkning falder i mange dele af verden.

Hvis du bekymrer dig om dine medarbejdere, er chancerne større for, at dine medarbejdere vil bekymre sig om dine kunder.

Virksomhedskultur kan måles direkte ved at identificere specifikke kvaliteter, som er afgørende for din virksomheds kultur og herefter tildele dem metrikker. Ønsker du at implementere en innovativ kultur? Skab da en vision, hvor det innovative kommer til udtryk og afstem dine værdier tilsvarende. Ansæt forandringsskabende kræfter, etablér fundamentet for motivation og definer til slut de metrikker, du vil vurdere de kulturelle forandringer ud fra. Metrikker knyttet direkte til adfærd er de mest anvendelige for at opnå den ønskede kultur.

Virksomhedskultur hos Visma
Visma Conference 2018

GLADE MEDARBEJDERE: Medarbejderne hos Visma Custom Solutions (Consulting) nød tre dage fyldt med læring, vidensdeling og sociale aktiviteter i Madrid.

Medarbejdertilfredshed formindsker personaleomsætningen

Der findes andre metrikker, som er naturligt forbundet med kultur. I 2012 studerede Gallup-forskere 49.928 arbejdsenheder, herunder næsten 1,4 millioner medarbejdere, for at kvantificere virkningerne af engagerede medarbejdere og stærk kultur. Arbejdspladser, hvis medarbejderengagement placerer sig i øvre kvartil, overgik arbejdspladserne i nedre kvartil med 10% på kundevurderinger, 22% i rentabilitet og 21% i produktivitet. Arbejdspladserne i øvre kvartil oplevede også en væsentlig lavere personaleomsætning (65% lavere i virksomheder med høj personaleomsætning, 25% lavere i virksomheder med lav personaleomsætning) ligesom de oplever lavere fravær (37% lavere) og færre kvalitetsfejl (41% lavere).    

Engagerede medarbejdere tror på deres virksomhed og prøver at gøre en forskel. Det er derfor, at de som regel er de mest produktive medarbejdere.

Forestil dig fordelene ved at have en mission, der skaber formål og en retning for dine medarbejderes daglige arbejde; giver dem gå-på-mod til at gøre, hvad der skal til for at lykkes i det lange løb. Overvej værdien i at have medarbejdere der kan træffe beslutninger på et niveau, hvor den bedste information er tilgængelig. Og forestil dig den innovation og forandring, der hver dag kan finde sted på baggrund af denne værdi. En sund kombination af vision, kultur og klarhed kan få det til at ske.

Få et smugkig på vores konference i videoen

Hvorfor Visma Custom Solutions er bedre sammen

Da vi skulle til Madrid skabte vi en kampagne med sloganet: “Better Together”, som lægger vægt på den værdi vores medarbejdere skaber. Budskabet lægger også vægt på at forme fremtiden og påvirke samfundet ved at udvikle it-løsninger, der fører til bedre miljø, bedre muligheder,  bedre sundhed, bedre liv og en bedre fremtid. “Better Together” er et stærkt budskab, der skaber en stor følelse af stolthed for alle i vores virksomhed.

For mig skabte mine kollegers adfærd og de uforglemmelige øjeblikke på Madrid-konferencen en stor følelse af stolthed og sammenhold. At se tårene i folks øjne, da vores divisionsdirektør, Carsten Boje Møller, kom ind på scenen og ønskede os alle velkommen. Lanceringen af “Better Together”-filmen. Latter i pauserne ledsaget af glædesudbrud fra genforenede kolleger, der ikke havde set hinanden i lang tid. Styrken af bifaldene og publikums energi. Nervøsiteten, stoltheden og følelsen af præstation fra alle vores medarbejdere, der delte oplevelser på scenen. Den overvældende modtagelse og alle komplimenterne.  Alle de fine kjoler og uniformer ved den store galla. Åh, og selvfølgelig også det faktum at alle nød hinandens selskab til sent ud på natten, og på trods af dette alligevel sad klar i et fyldt auditorium om morgenen.

Jeg håber denne følelse er til stede hos alle, der deltog i oplevelsen, og at de bragte følelsen med sig hjem. Følelsen af at styrke vores enhed og vores formål. Følelsen af at påvirke vores produkt og kundeoplevelse, og følelsen af at styrke vores brand. Alle vores produkter er påvirket af medarbejderkultur og engagement. I store dele af vores forretning sælger vi timer,  men vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv, hvilket gør kultur lige så vigtig. Vi var “Better Together” sammen i Madrid, og vores udfordring er nu at blive endnu bedre sammen i fremtiden.

Vil du være en del af at udvikle it-løsninger, der gør en forskel? Find alle ledige stillinger i Danmark her.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.