Gå til hovedsiden

Hvordan får nutidens controller tid til at agere business partner?

En traditionel controller forbindes ofte med én, der har styr på virksomhedens økonomi, budgetter og regnskaber. Et vigtigt fokus som nutidens controller naturligvis også skal være en haj til. I dag forventes det dog, at nutidens controller også kan agere business partner for organisationen gennem økonomisk rådgivning om fremtiden på baggrund af fakta. Dette ekstra fokusområder kræver, at der frigøres tid – blandt andet fra de manuelle og bearbejdende dataprocesser, som et BI-værktøj kan medvirke til.

Af: Martin Krogstad Andersen,
Head of Finance and Business Insights i Visma Enterprise

En traditionel controller forbindes ofte med én, der har styr på virksomhedens økonomi, budgetter og regnskaber. Fokus er derfor i høj grad på fortiden for at forklare afvigelser. Det afspejler en rolle, som ikke nødvendigvis stiller krav til, hvorvidt en controller bør være proaktiv, en stærk kommunikatør og en som også formår at kigge op fra excel-arkene i løbet af arbejdsdagen. Det er derimod nogle krav, som i højere grad stilles til nutidens controller.

Flere forventninger til nutidens controller

Nutidens controller skal naturligvis stadig være en haj til at administrere tallene i excel-arkene og fortsat have det økonomiske overblik. Dog ses det i langt højere grad, at nutidens controller har fået et ekstra og vigtigt fokusområde – at agere business partner for organisationen ved at yde strategisk rådgivning om fremtiden på baggrund af fakta.  Et område, som selvfølgelig ikke kan stå alene uden det eksisterende bagudrettede fokus, som er et vigtigt ben i controller-rollen. Spørgsmålet er bare, hvordan nutidens controller reelt får tid til at håndtere begge fokusområder?

Et HR-dataoverblik er vigtigere end aldrig før

BI påvirker organisationen på alle niveauer. Det kan medvirke til hurtigere og mere effektive arbejdsprocesser og skabe beslutninger ud fra mere solide grundlag. HR er en funktion, som i høj grad vil kunne drage fordele af mulighederne, som følger med BI.

Selvom dette er et blogindlæg om controller-rollen, er det ikke tilfældigt at HR nævnes.

HR er en af de funktioner, som vi controllere leverer analyser til – og netop fra denne funktion oplever jeg personligt en øget efterspørgsel på overblik over medarbejderdata. HR er uden tvivl begyndt at efterspørge mere og mere medarbejderdata, som kan kobles sammen med funktionens største udfordring – at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere i en tid, som i høj grad er præget af hyppige jobskifte. At finde mønstre i medarbejderdata, såsom i fravær, er først og fremmest i HRs interesse –  men det er også et behov og ønske for hele organisationen.

For som enhver controller eller HR-medarbejder ved, så er det omkostningstungt at rekruttere og onboarde nye medarbejdere. Når vi forstår vores medarbejderdata, kan vi reducere fejlskud i rekrutteringen og dermed minimere rekrutteringsomkostningerne.

Hvis dette skal opnås via en manuel procedure, kræver det først og fremmest, at data skal trækkes ud af kildesystemet eller skaffes direkte fra dataejer. Herefter skal data bearbejdes, analyseres og derefter visualiseres og præsenteres for de pågældende interessenter. Men processen slutter ikke her. Efter præsentationen af outputtet, kommer ofte korrektioner til data, som betyder, at processen som minimum gentages en gang til. En proces hvor der bruges meget “controller-tid” på noget så banalt som at bearbejde data – som i øvrigt langt fra frigiver tid til business partner-rollen.

“At finde mønstre i medarbejderdata, såsom i fravær, er først og fremmest i HRs interesse –  men det er også et behov og ønske for hele organisationen.”

Når der blandt andet skal skabes overblik over medarbejderdata gennem den beskrevne manuelle procedure, udfordrer det ideen om, at controllere skal have mere tid til at agere business partnere. For selvom der er mere fokus fra organisationers side på, at controllere i højere grad skal kunne give strategisk rådgivning og sparring ud fra data, mener jeg, at det naturligt vil kræve, at der frigives tid fra netop de manuelle processer. Et godt udgangspunkt for dette, er først og fremmest, at få struktureret, automatiseret og visualiseret organisationens data i et egnet system.

Et BI-værktøj understøtter nutidens controller

En oplagt vej til at arbejde smartere med organisationens data er ved brugen af såkaldte BI-værktøjer. BI kan medvirke til at skabe overblik og gennemsigtighed over data – hvilket også skaber et bedre udgangspunkt for at få skabt et mere solidt datagrundlag.

Et sådan værktøj vil blandt andet kunne fjerne en stor del af databearbejdringen fra controllerens bord. For med adgang til et BI-værktøj, vil data automatisk blive visualiseret for blandt andet HR, ledere og andre nøglepersoner, der alle i stigende grad efterspørger overblik over medarbejderdata. Og den direkte adgang til automatiske overblik, vil også gøre det enklere for blandt andet HR på egen hånd at vedligeholde og forbedre data, hvilket vil spare alle involverede for tid.

På den måde rykkes en del af controllerens “arbejde” hen til dem, der ejer data, hvilket vil frigive tid til at analysere og tolke på data, og dermed hjælpe forretningen ved at agere business partner. En måde controllere kan komme ud af den bagudrettede rolle og i højere grad se fremad og være business partner.

Som Visma Enterprises Head of Finance and Business Insights er Martin ansvarlig for økonomien. Hans rolle afspejler en nutidig controllers todelte fokusområde:

1. Den traditionelle, bagudrettede og historisk orienterede rolle

2. Den fremadrettede og rådgivende rolle gennem business partnering  

Martin peger på, at det vigtigste i hans funktion er at skabe værdi for hele organisationen, som han mener, han gør gennem begge fokusområder. Men personligt motiveres Martin i høj grad af business partnering-delen, hvor han kan støtte organisationen i at træffe de rigtige beslutninger og se kritisk på, hvad der skaber værdi ved at underbygge beslutninger med fakta.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.