Hvad koster det at annoncere på Google?

Hvad koster det at annoncere på Google?

I de tidligere indlæg omkring søgemaskinemarkedsføring (SEM) gennemgik jeg blandt andet, hvad vi ligger i begrebet søgemaskinemarkedsføring og, hvordan annoncer sættes op. I dette indlæg, vil jeg gå lidt mere i dybden med, hvad det koster at annoncere på Google.

Hvad er prisen på Google annoncer?

Hvor mange penge du bruger på annoncering i Google Adwords afhænger af en række variabler. For eksempel kan en stor landsdækkende annoncør, som opererer på et marked med stor konkurrence bruge flere hundrede tusinde om måneden på annoncer. Men i modsætning til dette, kan en lille lokal aktør, som eksempelvis en lokal restaurant, bruge et par tusinde kroner om måneden og stadig få en god effekt af annonceringen.

Det som afgør, hvor mange penge du bruger på annoncering i søgemaskiner defineres ud fra de søgeord du ønsker at byde på.

  • Konkurrence: Konkurrencen i din branche har indvirkning på dit marketingsbudget. Opererer du i en branche med mange aktører og høj konkurrence om søgeordene, må du sætte et større budget af til annoncer, end hvis du opererer i en branche med mindre konkurrence.
    Hård konkurrence betyder altså højere klikpriser, da der er flere om at byde på søgeordene.
  • Målretning: Hvordan du vælger at målrette din annoncering, er med til at bestemme de totale omkostninger på kampagnen. Små aktørere kan udfordre annoncørere med store markedsføringsbudgetter ved at byde på centrale ord i forskellige tidsrum eller på forskellige geografiske områder.

En af fordelene med Google Adwords er netop denne fleksibilitet, hvor du kan bruge værktøjet som det passer til din forretning og ud fra dine marketingsbudgetter.

Hvad betaler du for?

Du betaler du for hver gang, der er nogen som rent faktisk klikker på din annonce. Hvor meget du betaler for et klik, afhænger af konkurrencen på det aktuelle  søgeord. Omkostningen pr. klik kan variere fra f.eks. én krone til flere hundrede kroner. Prisen for at byde på et søgeord varierer altså fra branche til branche.

Google Adwords bygger på et aktionssystem, som afgør, hvor i søgeresultatet din annonce bliver placeret. Annonceaktionen i Google Adwords starter når en bruger skriver et søgeord eller sætning i Google. Når en bruger foretager en søgning, gennemføres der en aktion mellem aktører, som har budt ind på søgeord, som stemmer overens med det brugeren søger på.

Hvis en bruger eksempelvis søger på “Galaxy S6”, vil alle aktører som har lavet et bud på dette søgeord, være med i aktionen:

sreenshot galaxy

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den aktør som vinder budrunden, får den bedste placering og kommer dermed højest i søgeresultatet.  

Hvordan vinder din annonce budrunden?

Om din annonce vinder auktionen afhænger af din annoncerangering, denne rangering kaldes Ad-Rank. En annonce vinder en budrunde, hvis den har en højere Ad-Rank end dens konkurrenter.

Du kan læse mere om Ad-Rank her.

Anders har arbejdet med digital markedsføring og betale performance-aktiviteter siden 2008. Han er medlem af INMA performancegruppen og holder en række foredrag om performance marketing, både i regi af iProspect, kunder og Google. Anders’ specialeområder er betalt søg, remarketing, display- og videoannoncering, samt performance-strategier. Han er derudover teamleder i iProspect, der et ledende internationalt bureau inden for digital markedsføring. iProspects kunder tæller alle størrelser virksomheder og de hjælper med al performance - lige fra strategi til implementering. Du kan læse mere om iProspect på www.iprospect.com/da/dk/