Gå til hovedsiden

Nordic Graduate Meetup i København

Hos Visma Consulting får alle nye nordiske graduates hvert år mulighed for at møde hinanden til arrangementet Nordic Meetup. I dette indlæg fortæller norske Andreas Remøy om Nordic Meetup 2018, der fandt sted i København. Indlægget er oversat fra norsk.

Nordic Graduate Meetup

Hos Visma Consulting får alle nye nordiske graduates hvert år mulighed for at møde hinanden til arrangementet Nordic Meetup. I dette indlæg fortæller norske Andreas Remøy om Nordic Meetup 2018, der fandt sted i København. Indlægget er oversat fra norsk og oprindeligt udgivet på Visma Blogg.

Endelig kom weekenden vi havde set frem til i lang tid. Den 16.-18. november var der Nordic Graduate Meetup i København. Her fik vi mulighed for at møde de andre danske, svenske og finske graduates i Visma Consulting og knytte stærkere bånd til vores kollegaer på tværs af landegrænserne.

Dag 1: Præsentationer og Tivoli

Ved ankomsten til Visma Consultings lokaler i København blev 29 spændte graduates mødt af nogle søde mennesker, som vi skulle tilbringe de næste to dage med. Vi fik en god introduktion fra Danmarks HR direktør, Niels Trolle Ørberg, og et spændende foredrag med Carsten Boje Møller, Divisionsdirektør i Visma Custom Solutions. Carsten er en dygtig og karismatisk type, som er meget inspirerende at lytte til.

Efter en lækker frokostpause fik vi en lærerig præsentation om data relateret til AI og BI. Her var der mange gode pointer, som vi tog med os videre. Til sidst var det os graduates, der fik ordet. Hvert land havde på forhånd udvalgt nogle ambassadører, som skulle fortælle om Visma-kulturen i det respektive land. Derudover skulle man komme med nogle sjove fakta om de mennesker, der bor i landet. Håvard, Bjørnar og Odin leverede godt på Norges vegne og udløste stor latter i salen.

Da de faglige præsentationer var ovre, stod den på en hel aften i Tivoli, hvor det sociale var i fokus. Vi fik serveret ægte traditionel dansk julemad til middag, og fik smagt på gode juleøl. Efter et fantastisk måltid var der fri adgang til alle forlystelserne i Tivoli. Jeg tror, at de fleste på vej hjem til hotellet den aften kunne være enige om, at Tivoli, julestemning, juleøl og gode kolleger var en uovertruffen kombination.

Dag 2: Workshop med LEGO og it-sikkerhed

På dag to var vi klar til workshop. Estimering af tid og opgaver var essensen i workshoppen, og LEGO-klodser blev brugt til at frembringe budskabet. Efter workshoppen viste hver gruppe en video, der præsenterede den LEGO- landsby, de havde lavet. Udover at øvelsen var lærerig var det også en god teambuilding øvelse, hvor man lærte sine kolleger fra Danmark, Sverige og Finland endnu bedre at kende.

Efter en lidt kortere workshop om, hvordan man håndterer udefrakommende sikkerhedstrusler i en it-virksomhed var det tid til at sige farvel. Næste gang alle graduates i Visma Consulting skal mødes foregår det til Nordic Meetup i Oslo 2019. Det glæder vi os til!

Den resterende tid lørdag og søndag blev brugt på sightseeing, julemarked, god mad og det bedste Københavns natteliv havde at tilbyde. Søndag vendte en meget glad bande af graduates tilbage til Oslo. Vi var alle enige om, at det var dejligt at lære vores nordiske kolleger bedre at kende, samtidig med at vi fik en rigtig god graduate-tur til København. At få muligheden for at deltage i begivenheder som denne er én af mange grunde til, at Visma Consulting er et fantastisk firma at være ansat i.

Se filmen om Nordic Graduate Meetup i København nedenfor.

Er du nyuddannet kandidat med en it-uddannelse eller er du lige ved at færdiggøre dine studier? Så kunne Vismas it-graduate program måske være noget for dig – 12 måneder, fuld løn og garanteret fastansættelse. Vi søger lige nu it-graduates. Der er kickoff i september 2019, men vi ansætter løbende, så send din ansøgning i dag.

Mest læste

  • Visma trækker i trøjen for en god sag

    I dag er det 1. marts og dermed også forårets første dag i kalenderen. Det har dog ikke været det, der har været det store samtaleemne i Visma House i Carlsberg Byen i dag men i stedet har vi markeret #fodboldtrøjefredag med farverige fodboldtrøjer, konkurrencer og stadionplatte for at støtte om Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag.

  • Ret til provision under ferien?

    Får din medarbejder provision, skal du være opmærksom på, at vedkommende har ret til at blive kompenseret for den mistede provision under ferien. Men hvordan skal løn under ferie beregnes, når medarbejderne også får udbetalt provision? Er du nysgerrig, så læs mere her.

  • Omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

    Fra d. 1 juli 2014 har nye regler været gældende for moms ved køb af mobiltelefoner, PC’er, tablets m.v. Vi gennemgår her hvad det betyder både for dig som køber og sælger af mobil- og IT-udstyr.