Article
Knæk koden og bliv belønnet med øl
22/4/22
Visma Life
Article
Knæk koden og bliv belønnet med øl
Visma Life
April 22, 2022
Article
Knæk koden og bliv belønnet med øl
Visma Life
April 22, 2022
Visma House dannede endnu engang rammerne for et sjovt og lærerigt Will Code for Beer-event for Vismas medarbejdere på tværs af selskaber og landegrænser.
Arrangementet på Vismas hovedkontor i København samlede både nye og velkendte ansigter til at samarbejde om at løse programmeringsudfordringer og dermed gøre sig fortjent til de lækre specialøl, der var disket op med.
Som AI-udvikler og arrangør var Mikkel Andersen fra selskabet Visma Resolve begejstret for arrangementets succes og de forbindelser, det skaber mellem deltagerne.
“Jeg er virkelig glad for at mærke den fantastiske stemning, der opstår, når vi samler vores kolleger på tværs af Visma og beder dem om at løse svære problemer i et afslappende og stressfrit miljø. Det var inspirerende at opleve og går i øvrigt helt i tråd med, hvordan vi generelt former vores arbejdsmiljø i Visma”, fortæller Mikkel.
Arrangementet var åbent for både erfarne programmører og dem med lidt eller ingen erfaring i kodning. Mikkel havde på forhånd lovet, at alle, der deltog i arrangementet, ville være i stand til at løse mindst én udfordring, mens de naturligvis havde det sjovt. Men for de mere erfarne programmører var de vanskeligere problemer udfordrende nok til at holde dem beskæftigede gennem hele arrangementet.
Lækre øl og andre præmier på højkant til de bedste kodeknækkere.
Studerende fra DTU var også med
Alt i alt var arrangementet en succes, ligesom sidste års Will Code for Beer-event, der samlede 200 deltagere fra 13 lande. I år var en håndfuld studerende fra Danmarks Tekniske Universitet også inviteret med for at give dem et unikt indblik i Visma som arbejdsplads.
“Alle deltagere var super flinke til at få de studerende til at føle sig velkomne, så vi vil bestemt fortsætte med at invitere studerende med. Det er en oplagt måde for Visma at bidrage og engagere sig på ved at inspirere kommende softwareudviklere og vise dem, at de kan udvikle deres programmeringsfærdigheder og samtidig have det sjovt og udvide deres netværk,” fortæller Mikkel.
Mikkel Andersen, AI Developer, Visma Resolve.
Will code for beer er et af arrangementerne, som Mikkel organiserer i feltet mellem socialt og fagligt. Han forsøger med sine events at åbne op for siloerne og give de mange medarbejdere på tværs af Visma endnu mere at tale om og lade dem komme tættere på hinanden.