Forskerskatteordningen: Nye og gunstigere regler pr. 1. januar 2015

Høj løn og lav beskatning er umiddelbart ikke noget, man forbinder med Danmark, men overvejer du at rekruttere medarbejdere fra udlandet, er der god grund til at læse videre.  De fleste har sikkert hørt om ekspertskatteordningen, forskerskatteordningen, 26%-skatteordningen – kært barn har mange navne. Men hvad indebærer ordningen? Hvem kan få gavn af den? Og hvilke muligheder giver de nye lempelser i ordningen?

Hvem kan få gavn af forskerskatteordningen?

Forskerskatteordningen indebærer, at en medarbejder kan vælge at lade sig beskatte med 26 procent, efter at arbejdsmarkeds­bidraget er trukket. Ordningen kan anvendes i højst 5 år.

Hvis du er en af dem, der har hørt om ordningen, tænker du sikkert også, at den er uopnåelig, da lønkravet ligger noget over, hvad en almen dansker tjener. Men pr. 1. januar 2015 blev kravet til den månedlige løn sat ned med 10.000 kr., hvilket gør ordningen opnåelig for flere end tidligere.

Med de nye lempelser kan medarbejderen opnå den lave beskatning, hvis den månedlige lønindkomst er min. 61.500 kr. og i øvrigt opfylder de krav, der stilles, hvoraf den vigtigste er kravet om at være rekruttereret fra udlandet.

Krav til lønnens størrelse

Tip! En månedsløn på 61.500 kr. er stadig en høj løn, men faktisk kan en mindre løn også gøre det. Det skyldes, at den skattemæssige værdi af f.eks. firmabil og fri telefon også tæller med i løngrundlaget.

Eksempel på brug af forskerskatteordningen

En medarbejder har en fast månedsløn på 55.000 kr. Herudover har medarbejderen en ny firmabil til en værdi af 300.000 kr. (miljøtillæg udgør 7.500 kr. årligt) samt en fri telefon.

For at vurdere om lønkravet i ordningen er nået, vurderes medarbejderens lønpakkes således:

Kontantløn pr. mdr.:                                           55.000 kr.

Mdr. skattemæssig værdi af bil:                           6.875 kr.

Mdr. skattemæssig værdi af fri telefon:            216,67 kr.

Samlet lønpakke:                                            62.091,67 kr.

Konklusion: Lønpakken opfylder kravet.

Eksemplet viser, at kontantlønnen i sig selv ikke behøver at opfylde lønkravet i forskerskatteordningen.

Obs: Der vil ikke være noget lønkrav, hvis der er tale om en godkendt forsker, der skal udføre forskningsarbejde.

Rekruttering fra udlandet

Tip! En medarbejder fra udlandet, kan godt være en dansker – eller én, der bor i Sverige og pendler til Danmark

En medarbejder fra udlandet behøver dermed ikke at være en person, der kommer langvejs fra for at bo og arbejde i Danmark. Det kan også være én, der bor i Malmø og ønsker at pendle til Danmark. Og det kan også være en dansk statsborger, så længe vedkommende ikke har været skattepligtig til Danmark i de sidste 10 år.

Reglen om rekruttering fra udlandet forudsætter, at medarbejderen ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket vil være tilfældet, hvis medarbejderen fx. har boet i Danmark. Medarbejderen må heller ikke have været begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller anden erhvervsmæssig indkomst.

Hvad kommer lempelsen til at betyde?

De lempeligere vilkår i 26%-skatteordningen er en del af ”Aftale om reform af international rekruttering”, som blev indgået i sommers af et bredt flertal i Folketinget.

Ifølge Skatteministeriet skønnes nedsættelsen af lønkravet at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen med ca. 500 personer*.

Vil du vide mere om ansættelse af udenlandsk  arbejdskraft?

Så deltag på vores morgenmøde den 8. april 2015. Her kan du få nærmere information om forskerskatteordningen, om arbejdstilladelser samt den nye fast track-ordning, der træder i kraft den 1. april 2015. Vi gennemgår også fordele og ulemper ved indstationering kontra lokalansættelse og projektarbejde, så du kan blive opdateret på reglerne og mulighederne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Tilmeld mig morgenmødet om udenlandsk arbejdskraft

*Kildeinformation: Skatteministeriet, 12. januar 2015

Pia var advokat med deponeret beskikkelse og har over 15 års erfaring med rådgivning inden for skatteret, ind- og udstationeringer samt personalejura. I Visma Services Danmark A/S er Pia ansvarlig for afdelingen HR Jura. Siden december 2016 arbejder Pia i Azets, hvor hun er ansvarlig for afdelingen HR Jura.