Da vi sidste år startede et projekt op, der skulle automatisere de trivielle dele af sagsbehandlingen på tværs af en række forvaltningsområder, prioriterede forretningen ’korrekthed’ som den vigtigste softwarekvalitet løsningen skulle besidde. Det stiller naturligvis krav til, hvordan og hvor meget vi tester løsningen, men der hvor vi i virkeligheden blev udfordret var på forståelsen af ’korrekthed i sagsbehandlingen’.
Det er jo netop det, der er interessant. Hvad er det, vi vælger skal være drivende i vores virksomheder, i vores arbejdsliv? Vi er selvfølgelig som virksomhed til for at skabe noget, mens vi tjener penge. Men hvad vil vi være kendt for? Hvad indretter vi os efter i det daglige? Hvad er strategien – hvor adskiller vi os fra de andre? Skal vi have produkter på hylden – skal vi gentage successer eller lave nyt?
Hos Visma Consulting spøger vi nogle gange med, at det er receptionen, der afgør, om en løsning bliver bygget på den ene eller anden platform, eller om den bliver kodet i Java eller .Net – alt afhængig af, hvem i organisationen, receptionisten viderestiller telefonsamtalen til.
Tirsdag den 31. januar 2012 havde vi fornøjelsen af at invitere vores kunder til et agilt seminar, hvor den amerikanske agile-guru Mike Cohn var hovedtaler.
Dette er tredie del af en serie, hvor jeg fortæller lidt om de udfordringer og erfaringer, jeg har gjort mig i rollen som produktejer for implementering af en agil udviklingsproces i Visma Consulting.
TOGAF 9, som illustreret i EA reolen nedenfor, indeholder en meget nyttig opdeling af byggeblokke i arkitekturbyggeblokke og løsningsbyggeblokke , som jeg syntes kan være med til at skabe en bedre forståelse mellem enterprise arkitekter og udviklingsteams. Arkitekturbyggeblokke er primært arkitekturgruppens værktøj, som skaber et konceptuelt og logisk overblik. En arkitekturbyggeblok kan f.eks. være en […]
Hvis udviklingsenhederne arbejder efter en agil model, er enterprise arkitektur ofte lig med det der, i agile folkemunde, hedder BDUF (Big Design Up Front). I den agile verden er BDUF et fy-ord, no-go og antipattern, der direkte strider imod det agile manifest, og netop gør det særdeles vanskeligt, at respondere til ændringer. For at gnide lidt mere salt i såret, så bliver ‘no-coding’ architects ofte mødt med hvidløgsranker og sølvkors, skulle de forvilde sig ind i et agilt warroom.
Jeg har arbejdet med enterprise arkitektur gennem de seneste 10 år og har set både fejlslagne og succesrige EA programmer. Fælles for de positive EA historier er, at der har været et klart incitament til at starte på EA rejsen – ofte i form af et større moderniseringsprogram. F.eks. en ny lov, som vil stille nye store udfordringer til den eller de myndigheder, der skal udmønte den.
Dette er anden del af en serie, hvor jeg fortæller lidt de udfordringer og erfaringer jeg har gjort mig i rollen, som produktejer for implementering af en agil udviklingsproces i Visma Consulting.